Ordet ’bank’ har to ret forskellige betydninger i det danske sprog. Det dækker både over noget så ubehageligt som at få prygl, men det er samtidigt også en virksomhed som arbejder med ind- og udlån af kapital. Dette vil dog kun omhandle sidstnævnte betydning.

I Danmark anno 2012 er der to store banker, Danske Bank og Nordea, som har signifikant flere end kunder end de resterende banker på markedet. Af mellemstore banker kan nævnes Jyske Bank, Nykredit og Sydbank samt Handelsbanken, som blandt andet lancerede et prioritetslån, som de første. Derudover findes der et antal mindre banker og sparekasser, med langt mindre markedsandele. I Danmark er der i alt omkring 150 forskellige banker.

Banker, som også kaldes pengeinstitutter, har en lang historie. Historikere taler om at der blev drevet bankvæsen helt tilbage i oldtiden. Det er dog først i 1407 at den første egentlige bankfilial bliver åbnet i Genova, Italien.  Det primære formål med de tidlige banker var opbevaring af penge og administrere overførsler mellem handlende, der var adskilt geografisk.  Samtidigt steg behovet for udlån og i perioden fra det 15. århundrede til det 17., blev udlånsvirksomhed en stor del af bankernes virke. I begyndelsen fungerede bankerne som pantelånere. I slutningen af det 17. århundrede havde det udviklet sig til at bankerne begyndte at udstede pengesedler mod forskellige former for sikkerhed såsom guld og sølv.

I 18.-tallet blev de seddeludstedende banker løbende omdannet til centralbanker og bankernes funktion blev mere lig den funktion vi kender fra i dag.  I Danmark blev den første bank, Kurantbanken, åbnet så sent som i 1736. Denne bank eksister ikke længere og det danske marked for banker er som i de fleste andre lande i dag domineret af få store banker.